Arbejdsliv Høringssvar

Skolereform januar 2016

Høringssvar til erfaringsopsamling af skolereformen, januar 2016

Høringssvar til erfaringsopsamling af skolereformen

Skolerne har brug for RO til arbejdet med videreudvikling af skolereformen for at målene kan opnås. Det kræver, at skolerne seriøst arbejder med en løbende evaluering og justering i processen.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes en ramme for, at pædagoger skal varetage min. 50 % af den understøttende undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet. Det må være den bedst kvalificerede til en given opgave, som skal varetage opgaven.  

Det skal give mening, når opgaverne skal fordeles på skolerne, hvem der skal løse hvilke opgaver, og ikke være en politisk rammesat resurse, der skal være afgørende for indfrielse af skolereformens overordnede mål.*

De foreslåede målsætninger i øvrigt, er Hillerød Lærerkreds som udgangspunkt enige i, da de lægger op til et fælles skolevæsen og samtidig giver skolerne et lokalt råderum.

 

Bekymringspunkter vedr. reformen:

 

Den længere og varierede skoledag

 

Den varierede og længere skoledag viser en tendens til ikke at være optimal for de mest udsatte elever.

Elever, som har behov ekstra opmærksomhed, en stram struktur på skoledagen, få daglige forandringer og ikke mindst ro, har store udfordringer i de længere og varierede skoledage. Dette står i kontrast til en vellykket inklusion.

Disse elever er i forvejen udfordret ved, at klasserne er blevet større – 31% af klasserne er i 2015 på 25 elever eller derover i Hillerød Kommune.

Hillerød Lærerkreds håber med bl.a. baggrund i ovenstående, at mange skoler vil benytte sig af muligheden for at lave tolærerordning jf. § 16 b i Folkeskoleloven. Alle elever vil kunne profitere af undervisningsdifferentiering, og samtidig vil det nedbringe skoledagens længde, som for mange elever i dag er en kæmpeudfordring.

De økonomiske rammer må ikke stå i vejen for, at skolerne anvender § 16 b i Folkeskoleloven, hvor det pædagogisk vil give god mening for elevgruppen.

De økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune

Hvis skolerne skal sikre, at undervisningen giver eleverne en reel mulighed for læring i lektiecafé, den understøttende undervisning og faglig fordybelse kommer skolernes økonomi under pres, hvilket også kommer til udtryk jævnfør rapporten fra erfaringsopsamlingen.

Det skyldes det økonomiske beregningsgrundlag til disse områder.

MEN det er ikke udelukkende den økonomiske tildeling til reformens nye elementer, der presser skolernes økonomi, men også den elevrelaterede tildeling, der giver økonomiske udfordringer. Specielt rammes skoler med små matrikler, der har svært ved at oprette store klasser. 

En politisk beslutning om, at alle skoler forpligtiges til at etablere partnerskaber i hele skoleforløbet, kræver opmærksomhed på, at resurserne til målsætningen følger med. Der er udgifter forbundet med samarbejdspartnere. Det kræver i mange tilfælde ekstra lærer/vikarresurser eller afregning af partnerskabet.

Undersøgelser har vist, at effekten af arbejdet med læringsmål kræver feedback. Den enkelte elev skal konkret medinddrages og forpligtiges på målene, og de skal vejledes om, hvordan det går med deres faglige, personlige og sociale udvikling hen mod målene.

Målet om en udbytterig feedback til den enkelte er tidskrævende og kræver ekstra ressourcer for at kunne fungere optimalt.

Vedr. konfirmationsforberedelse

Politisk skal man være opmærksom på, at de elever, der ikke skal konfirmeres skal tilbydes understøttende undervisning, hvis konfirmationsforberedelsen bliver understøttende undervisning.

 

 

Med venlig hilsen

Lisbeth Abildgaard

Kredsformand i Hillerød Lærerkreds

 

 

 

 

*  ”International læreruddannelsesforskning peger entydigt på, at lærerens ekspertise i form af viden og kompetencer er den  væ-sentligste enkeltfaktor til en forklaring af elevers udbytte af undervisning.

Der er tre kompetencer, som er afgørende for elevers læring:

  • Fagdidaktisk kompetence
  • Relationskompetence
  • Kompetence til at lede klassen

Relationskompetencen er den vigtigste af de tre. Uden den, vil eleverne ikke lade sig lede af læreren og føle sig tryg til at koncetrere sig om sin interesse for stoffet. Det er således ikke muligt at adskille relationskompetencen fra undervisningssituationen. (Clearinghouse,DPU, maj 2008)”