Arbejdsliv Høringssvar

Skolereform januar 2015

Høringssvar på erfaringsopsamling vedr. skolereformen

Hillerød Kommune har besluttet en to – årig udviklingsperiode i forhold til implementering af skolereformen – et udgangspunkt som Hillerød Lærerkreds er enig i. Det er vigtigt, at den enkelte skole ud fra egen kultur og økonomiske muligheder får ro til at arbejde med reformen og dens mange nye tiltag.

 

  1. De      fire fokusområder i skolereformen:

 

  1. Læringsmål og hyppige elevsamtaler.

 

Forventninger og kvalitet samt hyppighed af elevsamtaler afhænger af de tildelte resurser. Samtalerne skal være nærværende og motiverende for elevernes læring, derfor er det er ikke optimalt at planlægge med afholdelse af elevsamtaler samtidig med læreren forestår undervisning i klassen eller anden lærer skal føre tilsyn med to klasser, hvilket resulterer i, at eleverne mister undervisningstid.

Hillerød Lærerkreds vil opfordre til, at alle skoler laver en forventningsafstemning om ambitionsniveauet i forhold til de tildelte resurser såvel i Skolebestyrelserne som i MED – udvalgene.

 

  1. Faglig fordybelse og      lektiecafè.

 

Pt. er der økonomisk en tildeling af en voksen pr. to klasser. På baggrund af denne underfinansiering af reformen og dermed tildeling af resurser til lektiecafè og faglig fordybelse. Under sådanne rammer kan forventningerne til det læringsmæssige udbytte af lektiecafé/faglig fordybelse nedtones. Hillerød Lærerkreds vil vi opfordre til en forventningsafstemning i Skolebestyrelser og i MED – udvalg.

 

  1. Lærer – og pædagogsamarbejdet.

 

Den største hindring for at få et godt samarbejde mellem de to faggrupper, ligger i de logistiske problemer skolerne står med. Det er svært at finde samarbejdstid, når lærerne har fået et større omfang af opgaver i deres arbejdstid, og derfor ikke har ”frirum” i deres ugentlige arbejdsplan.

 

  1. Åben skole og partnerskaber.

 

Partnerskaber kræver en ekstra resursetildeling, til skolerne. Visse partnerskaber kræver, at skolen dækker udgifter til dem, og det vil også betyde ekstra vikarudgifter, såfremt eleverne f.eks. skal på virksomhedsbesøg.

 

  1. Øvrige kommentarer.

 

Hillerød Lærerkreds vil anbefale, at den understøttende undervisning har sammenhæng med den fagopdelte undervisning, så aktiviteterne i den understøttende undervisning ”giver mening” for den enkelte elev og ikke opleves, som en påklistret aktivitet.

Målfastsættelse med de enkelte elever skal varetages af lærere. Det er lærerne, der har ansvaret for at omsætte Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev.

  1. De      tre elementer.

 

1+2: Engelsk i 1. og 2. klasse og tysk/fransk fra 5. og 6. klasse.

 

Når man politisk beslutter sig for tidligere sprogstart, opstår der et behov for nye undervisningsmaterialer. Derfor er der behov for, at skolerne tildeles økonomi til indkøb af nye undervisningsmaterialer.

 

Der opstår også et behov for efter – og videreuddannelse af lærerne, så de får viden om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i forhold til elevgruppen.

 

Herudover er der et behov for tid afsat til samarbejde i faggruppens planlægning, således at der kan nytænkes et nyt forløb for faget samt evt. lokalt udvikles nye undervisningsmaterialer.

 

   3. Motion og bevægelse.

 

Hvad er motion? og hvad er bevægelse? Lærerne har i mange år, som en naturlig del af undervisningen indlagt bevægelse, hvorimod motion efter vores opfattelse skal henføres til idrætsaktiviteter.

Hillerød Lærerkreds vil anbefale, at der udvikles en klarere definition og afgræsning af begreberne motion og bevægelse.

 

Med venlig hilsen

 

Lisbeth Abildgaard, Hillerød Lærerkreds